Vi kan gå tilbage til oktober 17, januar 18 eller marts 18. Tilfælles er at jeg kom ud med nyheden om at min app var på trapperne, snart ville blive lanceret og vi ville gøre det lettere for dig at finde gode madoplevelser i nærheden. Alle har nok prøvet at skulle udgive noget, men hvis man ikke er kunstner, musiker eller iværksætter er det ikke sikkert at man kender til angsten for at udgive. Når man skaber et produkt ligger man liv og sjæl i det, og der er en kæmpe mur man skal over når man skal udgive noget. For det er ikke alle der synes, at det er ligeså fedt som en selv og det kan være svært at tage mod kritik når det man laver er så personligt som sin egen drøm og vision.

I hvert fald ramte jeg den mur at tiden gik og selvom jeg har læst The Lean StartUp og ved at starten handler om læring og komme ud at få nogle tæsk med sit produkt så kom vi aldrig rigtig derhen, hvor jeg var stolt af det jeg havde lavet. Og jeg er stolt af person og ville egentlig gerne kunne sige med stolthed i stemmen at jeg havde fået lavet en app. Men vi kom aldrig rigtig i hus.

Sideløbende kæmpede jeg med en bachelor opgave i løbet af foråret og i marts kom min partner Victor hjem fra ferie og fortalte om en ny idé til online kurser i esport. Jeg var fan af idéen og tænkte at det kunne være sjovt at lave sideløbende mens vi ventede på at appen blev klar.
Det satte dog gang i en lavine af uheldige udfald for Foodbook.

For det første begyndte Victor, naturligt, at bruge meget tid på GamerzClass (som projektet senere blev døbt) og fjerne sit fokus fra Foodbook i og med at han var træt af at lave aftaler med restauranter og ikke kunne levere den app som vi havde lovet de første 70 restauranter. Derudover havde vi desuden 70 kontrakter, hvilket vi mente måtte være en fin masse til at teste produktet.

Det medførte så at min anden partner Lasse også arbejdede lidt mindre for Foodbook og hjælpe en virksomhed fra kontorfællesskabet når Victor og jeg heller ikke arbejdede på Foodbook. Til sidst fortalte han så at han ville gå fuldtid i den virksomhed, fordi at han ikke længere følte at der var samme knist fra Victor og jeg i Foodbook, hvilket var afgørende for ham.

Så foodbook gik fra tre fuldtidsmedarbejdere til en deltid, eftersom at jeg sideløbende hjalp Victor med GamerzClass og havde en bacheloropgave som jeg ville færdiggøre for at lukke det kapitel af mit liv.

På daværende tidspunkt løj jeg for mig selv og sagde at det ikke nyttede om jeg lagde flere timer i Foodbook alligevel, fordi vi bare ventede på udvikling. og det skulle jo nok komme af sig selv. Når tiden var inde ville jeg igen kæmpe på med Foodbook for at realisere den drøm jeg havde fået året forinden.

Men da tiden kom og produktet var klar var det tydeligt at det var et produkt af en dårlig projektleder. Designet var ikke som tænkt, der var mange fejl i flowet og den gennerelle oplevelse var ikke særlig god. Det betød at det produkt der skulle testes ikke var noget jeg selv var glad for.

I mellemtiden havde jeg designet en madapp med inspiration fra foodbook, men som var simplere og mere den app jeg gerne ville have. Omkring starten af sommeren besluttede jeg mig så får at slette alt jeg havde arbejdet på i et år og starte forfra. Et meget lærerigt år var gået, men jeg var ikke særlig glad i min hverdag. Jeg var træt af at folk grinte af at jeg havde lovet at oppen ville komme seks måneder tidligere men mest af alt var jeg træt af at de havde ret og at jeg havde fejlet.

Siden da besluttede jeg mig for at jeg ville lave Foodbook for mig selv, jeg ville lave en app som jeg var stolt af. Om det ville blive en succes eller ej så ønskede jeg at jeg kunne se tilbage på projektet og sige at jeg lykkedes med at lave den guide jeg selv ville have. Derfor iværksatte jeg udviklingen af den nye app, og tiltrods for at jeg har arbejdet fuldtid på det nye projekt (GamerzClass), så er det lykkedes mig at nå frem til et produkt jeg er stolt af.

Om appen er perfekt? Nej fandme nej. Skaleringen på billederne er ikke som den skal være. Den mangler en masse vigtige funktioner, men den kan det som jeg gerne ville fra start. En simpel guide til restauranterne i København og holde styr på mine oplevelser. Nu skal den så deles med venner og familie og folk der heller ikke synes at Yelp og TripAdvisor er gode nok – og jeg kan mærke at selvom jeg er stolt af det jeg har lavet, så rammer jeg stadig muren. Appen landede faktisk i AppStore for en uge siden d. 21 november, men jeg har lige haft et par undskyldinger for at skyde testen en uge.

Jeg er stadig bange for at dele det, fordi det er bare lettere at drømme om hvordan markedet vil tage mod ens produkt end det er at se hvordan markedet tæver ens produkt. Ikke desto mindre er jeg nu klar til at se mit projekt komme ud og få de tæv som det fortjener så det en dag måske kan blive til det jeg drømmer om.

Jeg er 23 år gammel og jeg har en gæld på 100.000 kr.

2018 har været et pisse svært år, hvor jeg har presset mig selv mere end nogensinde før, men ikke har set det resultat som jeg havde håbet på. Foodbook trækker ud igen og igen. Vi kæmper med interne processer og forsinkelser i udviklingen. I skolen har jeg fået de dårligste karakterer til dags dato. I sidste uge gik det så vidt at jeg måtte blanke min bachelor forsvar. Økonomisk kæmper jeg med røde tal hver måned for at få tingene til at løbe rundt. Jeg har set mig nødsaget til at låne penge af mine forældre, noget som jeg ikke er stolt af. Jeg ville ønske at jeg kunne klare det hele selv.

Men. Og heldigvis er der et men. Jeg lever drømmen. Jeg står op hver morgen, ikke altid med et kæmpe smil, men med et formål. Jeg kæmper for at skabe noget og jeg udvikler mig dag for dag. Selvom jeg ikke når de mål jeg sætter, så kommer jeg hver dag tættere på og det giver mig en god fornemmelse i kroppen at arbejde på noget, jeg brænder for hver dag.

Det er paradoksalt, men jeg føler mig fri. Grunden til, at det er paradoksalt er, at jeg aldrig har haft mindre frihed. Jeg kan ikke holde fri, fordi det er helligdag. Jeg har ingen økonomisk frihed. Og jeg er fanget på kontoret hver dag. Men til trods for det bilder jeg mig selv ind, at fordi jeg er selvstændig er jeg fri. Jeg føler mig fri, og det gør jeg, fordi jeg hver dag arbejder på det jeg helst vil.

Planen er, at jeg en eller anden dag skal betale pengene tilbage. Forhåbentlig kan jeg få løn, når projekterne lykkedes, men selvom jeg ikke gør, så er der intet jeg hellere vil bruge min tid på – også selvom min indbildske frihed stille og roligt sætter mig i gæld.

Jeg er blevet featuret i Uniavisens guide til podcast fra de studerende på Københavns universitet.

Fra næste uge vender jeg tilbage fra juleferie og et af mine nytårsfortsæt er at få struktureret min produktion af podcast, så jeg lover at der kommer flere episoder nu, hvor vi går ind i en spændende periode få uger før launch.

Lige nu arbejder vi på, at få de sidste restauranter på plads og få taget billeder mens appens sidste koder bliver skrevet!

Den store fede guide til dine medstuderendes podcasts

Jeg vil ikke skrive et langt indlæg om året der gik i 2017, det meste af det er alligevel dokumenteret i min podcast.
Der er alligevel en enkelt ting fra 17 som jeg faldt over:

Jeg er igang med at læse op til Macroeconomics III, som er notorisk på polit som det sværeste fag. I den anledning skulle jeg bruge et hæfte og da jeg slog op på forsiden fandt de første skitser af Foodbook som snart lander i appstore. Jeg skiteredes dem hurtigt i hånden for at danne mig et overblik da jeg havde gået med idéen i hovedet i et stykke tid. Skitserne er fra marts og det er sjovt, at se hvor langt projektet har rykket sig på under et år!

Det er tydeligt at se, at jeg aldrig havde lavet en app før. For det første er tegningerne ikke særligt skarpe, men det gør ikke så meget. Det sjove er mere, hvordan Noma og Dalle Valle er i samme tegning. Derudover giver appens workflow ikke særlig meget mening ud fra de skitser. Men det vigtigste var at jeg fik idéen ud af hovedet og ned på et papir. Det kunne jeg så vise frem og sparre med andre om og arbejde videre med. I dag tør jeg godt at sige at jeg er blevet dygtigere. Her er et par billeder af det kommende design:

Godt nytår, jeg glæder mig til et godt år og håber på ligeså meget udvikling i 18!

Endnu en gang tager vi en update på projektet!
Episoden udspiller sig over en cykeltur på vej hjem fra et spændende møde. Med vind i håret er jeg ved godt mod, når jeg fortæller dig om projektets udfordringer og udvikling. Derudover modtog jeg en spændende mail om et tilbud, der var svært at sige nej til. Lyt selv med og hør, hvordan det ender.